Os Imellem og CPH:DOX præsenterer:

Aftryk og Udtryk

“I’D RATHER HAVE YOU HATE ME THAN IGNORE ME”
- BISCOITO (PIXADOR)

Os Imellem og CPH:DOX stiller med arrangementet Aftryk og Udtryk fokus på socialpolitisk graffitikunst, ved visning af den æstetiske og tankevækkende dokumentarfilm ’Pixadores’.

Om Filmen:

Instruktør Amir Arsames Escandari har skabt Pixadores. - En film fra 2014 om en gruppe unge mænd fra favelaerne i São Paulo, som risikerer livet for at sætte deres aftryk på verden gennem graffiti-kunstformen Pixacao.

Pixacao er en unik kunstform, født i Sao Paulos gader i begyndelsen af 1980’erne. Stærkt inspireret af oprørernes politiske budskaber om 30’ernes diktatur, sætter denne graffitikunst i dag fokus på den udbredte sociale ulighed i Brasilien. Bybilledet i Sao Paulo er præget af de mange høje, golde betonbygninger, som fremstår som et visuelt symbol på den skarpe opdeling der eksisterer mellem rig og fattig i samfundet. Det er på disse mure Pixadorerne sætter deres aftryk i verden og udførelsen af dette råb om opmærksomhed kræver ofte livsfarlige klatringer for at nå de mest utilgængelige steder på fremtrædende bygninger i byen. Livet sættes på spil i kampen om at få en stemme.

Er disse Pixadorer artister, kriminelle eller anarkister? Kunstverden flirter med dem og myndighederne hader dem. Filmen følger Pixadorene som skal vælge mellem at opholde sig på kanten af samfundet med deres protester eller blive en del af det mere mainstreame kunstmiljø.

Talk:

I forbindelse med filmvisningen vil billedkunstner Kenneth Balfelt komme og holde et oplæg. Han arbejder blandt andet med, hvordan kunsten kan bruges som platform for løsning og undersøgelse af sociale problemer og har talrige erfaringer i arbejdet hermed fra både ind- og udland

Dato: Tirsdag d. 25. august, 2015.

Tid: Dørene åbner klokken 19.00. Oplæg + Film starter klokken 20.00

Sted: Bremen Teater, Nyropsgade 39, 1602 København V