Os Imellem, dfunk & forvandlende fortællinger præsenterer:

fortællinger på flugt

Danmark og Europa gennemgår den største flygtningekrise i nyere tid. Flygtningedebatten er aktuel netop nu, men faktum er, at mennesker har været på flugt i mange år. Det er få grupper af mennesker, der er blevet tillagt så mange intentioner og karaktertræk, som flygtninge er – særligt siden sensommeren 2015. Men hvem er de flygtninge egentlig, som spiller så stor en rolle i denne debat, men som vi så sjældent lytter til? 

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Forvandlende Fortællinger og Os Imellem, inviterer d. 30. marts 7 unge på scenen, som enten selv har oplevet at flygte eller har forældre som har mærket flugten på egen krop. Mød dem på Bremen Teater, når de fortæller deres historie på scenen – i øjenhøjde og uden omsvøb. Og du er velkommen til at lytte med. Hent din gratis billet her: http://www.billetnet.dk/event/fortaellinger-pa-flugt-billetter/409091 Inden de unge er klar til at fortælle deres historie på Bremen Teater gennemgår de et forløb med Forvandlende Fortællinger, hvor de hver især finder frem til den historie, der skal give dig et personligt indblik i deres liv.

Fortællinger På Flugt er således en aften, hvor vi skaber rum til, at unge fylder Bremen Teater med hver deres personlige fortælling. De har måtte flygte af forskellige grunde, men har det tilfælles, at de alle havde et anderledes liv, før de forlod deres hjem. Og mest af alt at de alle er meget mere end et menneske på flugt!

Arrangementet er gratis, og der vil være mulighed for at støtte DFUNK i deres arbejde med unge flygtninge i Danmark. 

Arrangementet finder sted d. 30 marts, kl. 20.00 på Bremen Teater. Dørene åbner kl. 19.00. 

Arrangementet er et partnerskab mellem Os Imellem, DFUNK & Forvandlende Fortællinger og støttet af Københavns Kommune og Indre By Lokaludvalg.