HEIMAT - EN FORESTILLING OM HJEM

 

Os Imellem og Johan Borups Højskole præsenterer: 

HEIMAT - en forestilling om hjem 

Hvor og hvordan føler vi os hjemme? Og hvad sker der, når man mister sit hjem, når man forlader det - når det ændrer sig? Dette tema belyser HEIMAT - en forestilling om hjem. Arrangementet er gratis, men billetter skal bestilles her.  

HVAD DEFINERER ET HJEM? 
Vi har alle et sted, vi forbinder med hjem. Et barndomshjem, et nuværende hjem, en hjemstavn. Men hvad sker der, når 'hjem' forandrer sig, forsvinder, eller man må forlade det? Hvordan påvirker det os, og hvordan kan vi føle os hjemme et nyt sted?

Og hvad er hjem for mennesker, der flygter fra deres hjemland, vokser op på en institution, eller hvor gaden bliver deres hjem?

Det er nogle af de spørgsmål, teaterforestillingen HEIMAT bygger på. Forestillingen er udviklet af Johan Borups Højskoles Teater- og Scenekunstlinje på baggrund af dialog med unge mennesker, som er flygtet fra deres hjemland, som har boet på gaden eller har været anbragt på opholdssteder. Journalist-linjen har bidraget med artikler og podcasts. 

Tak til organisationerne Projekt Udenfor, Baglandet og opholdsstedet Den Gamle Brugs, som har delt viden og erfaringer med os.

PRAKTISK
Arrangementet foregik på Bremen Teater, København, onsdag den 14. juni kl. 20-21.30 (døre åbner kl. 19). Arrangementet var gratis.

Se facebook-eventen her